Hyggely
Priser og vilkår

Priser og vilkår
Pris og tilskud 2025
Prisen for en plads i Lystrup børnepasning reguleres årligt, i forbindelse med kommunernes ændring af satser for de kommunale dagtilbud. I kan læse mere på Århus Kommunes hjemmeside.
Jeres egenbetaling i 2025 pr. måned 3.883 kr.
Kommunalt tilskud i 2025 pr. måned 6.817 kr.
Indbetaling i alt pr. måned 10.700 kr.
Kommunens tilskud indsættes på jeres nemkonto den sidste hverdag i måneden. Min samledes pris skal indbetales forud senest sidste hverdag i måneden, og jeg vil derfor anbefale, at I får oprettet betalingen som en fast overførsel i banken.Priserne reguleres en gang årligt, når kommunens tilskud reguleres.
Hyggely børnepasning er et privat tilbud under Århus Kommune. Jeg er som børnepasser godkendt af Århus Kommune, som også står for det løbende pædagogiske tilsyn.
Århus Kommune udbetaler tilskud til pasning af jeres barn til jer forældre, og I kan så selv vælge, hvor I vil have jeres barn passet.
Hvis I er berettigede til fuld eller delvis økonomisk friplads, har I desværre ikke mulighed for at få friplads, hvis I vælger en privat pasningsordning, da kommunen kun yder økonomisk støtte til kommunale pasningstilbud. Århus Kommune sætter nogle rammer for pasningsaftalen, bl.a. at der også betales for juli måned, selv om der afholdes ferie. I modtager fortsat det fulde kommunale tilskud under ferie.
Aftalen kan opsiges løbende måned plus 1 måned.
Praktisk information
Forsikring
I skal selv sørge for at tegnet en heltids-ulykkesforsikring på jeres barn som dækker når barnet er i min pasningsordning. Pasningsordningen kan ikke drages til ansvar. Ring evt. og rådfør jer med jeres eget forsikringsselskab.
Sygdom
Reglerne for et sygt barn vil være de samme som i de kommunale daginstitutioner. Sundhedsstyrelsen har lavet regler for hvornår et barn efter en sygdom igen må komme i daginstitution/dagpleje/ pasningsordning læs her. Reglerne er lavet for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. Syge børn modtages ikke i pasningsordningen. Et barn med smitsom sygdom modtager jeg først når barnet ikke længere smitter.Der gives ikke refusion for de dage, hvor barnet ikke passes hos os, men Århus Kommune trækker heller ikke i tilskuddet til jer.
Når jeg er syg, hvilket meget sjældent sker, gør jeg mit bedste til hurtigt at blive rask igen og jeg forsøger naturligvis at undgå sygdom.
Jeg er så heldig at have tilknyttet en vikar, som med glæde hjælper, hvis jeg skal til tandlæge, et sjældent lægebesøg mv. Disse kommer ofte i huset og kender derfor dagligdagens rutiner, børnene og jeg selv.
Min vikar er naturligvis også godkendt af vores tilsynsførende i Århus Kommune.
Skriv eller ring til mig, hvis du har nogle spørgsmål.
Hedeskovvej 56
8520 Lystrup
26 16 53 98